Specialansvarlig sygeplejerske til neurologien – SA1, Bornholms Hospital

Er du vores nye specialansvarlige sygeplejerske til neurologien på Bornholms Hospital? Få en central rolle i at udvikle den neurologiske sygepleje på SA1.

Specialansvarlig sygeplejerske til neurologien – SA1, Bornholms Hospital

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Region Hovedstaden søger en ambitiøs og fagligt velfunderet neurologisk sygeplejerske til en specialeansvarlig stilling med dansk autorisation.

Som specialansvarlig sygeplejerske får du en central rolle i at understøtte og udvikle den neurologiske sygepleje i afsnittet. Du bliver en del af den kliniske hverdag, hvor du både deltager aktivt i sygeplejen og fungerer som faglig sparringspartner og rollemodel for dine kollegaer.

Stillingen er for dig, der har interesse for neurologien og motiveres af at kombinere det kliniske arbejde med undervisning, vejledning, faglig udvikling og kvalitetssikring.

Et tæt samarbejde med Bispebjerg Hospital

Den neurologiske gruppe på SA1 har et tæt partnerskab med Bispebjerg Hospital, som Region Hovedstaden samarbejder med om den neurologiske faglighed.

Som specialansvarlig sygeplejerske bliver du en del af et fagligt netværk og får mulighed for at sparre med kollegaer fra Bispebjerg. Der vil være udveksling til Bispebjerg.

Alle medarbejdere skal efter 1½ år på en neurologisk uddannelse.

Din rolle som specialansvarlig sygeplejerske Kliniske opgaver
  • Deltage aktivt i den daglige sygepleje i alle vagtlag
  • Fungere som faglig rollemodel for god sygepleje
  • Understøtte patientsikkerhed og kvalitet i det daglige arbejde
  • Være faglig sparringspartner for dine kollegaer
  • Bidrage til stabile og sammenhængende patientforløb
Pædagogiske opgaver
  • Have ansvar for introduktion og oplæring af nye kollegaer inden for det neurologiske område
  • Undervisning i neurologiske og øvrige relevante sygeplejefaglige emner
  • Understøtte refleksion og læring i hverdagen
  • Bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Være med til at skabe en kultur, hvor det er naturligt at spørge, undre sig og lære sammen
Administrative opgaver
  • Tilrette og vedligeholde relevante VIP-vejledninger
  • Planlægge og afvikle faglige møder og undervisning
  • Implementere nye kliniske retningslinjer og forbedringstiltag, så faglige ændringer bliver forankret i den daglige praksis
Udvikling af sygeplejen

En vigtig del af funktionen er at være med til kontinuerligt at udvikle den neurologiske sygepleje.

  • Orientere dig i relevant evidens og ny viden, som formidles til kollegaer
  • Identificere områder, hvor sygeplejen kan udvikles
  • Bidrage til udvikling, implementering og evaluering af nye tiltag
  • Arbejde for et højt og ensartet fagligt niveau i afsnittet
  • Indgå i faglig sparring med relevante kollegaer på Bornholm og Bispebjerg
Om SA1

SA1 er et alsidigt sengeafsnit med flere kirurgiske specialer, et børneafsnit og en neurologisk gruppe. Afsnittet har omkring 50 medarbejdere, som er fordelt på to ledelsesområder.

Medarbejderne hjælper naturligt hinanden på tværs af grupperne, når behovet opstår. Det ses som en styrke at kunne trække på hinandens kompetencer og erfaringer.

Region Hovedstaden tilbyder
  • Et engageret fagmiljø med fokus på faglighed og udvikling
  • Et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde
  • Minimum 8 administrative timer pr. 4 uger til funktionen – mulighed for mere afhængigt af opgaverne og udviklingsprojekter
  • Tæt samarbejde med ledelse og tværfaglige kollegaer
  • Et fagligt partnerskab med Bispebjerg Hospital
  • Sparring med øvrige specialeansvarlige i afsnittets andre områder
Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med skiftende vagter, inklusive weekender.

Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 20. november 2026.

Samtaler afholdes den 25., 26. og 27. november 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Vil du vide mere, kan du kontakte Oversygeplejerske Jeanette Rønne Egeskjold, telefonnummer 3867 1231.

Region Hovedstaden glæder sig til at høre fra dig!

Nysgerrig på jobbet og livet på øen

Du kan møde nogle af Bornholms Hospitals medarbejdere og læse mere om hospitalets strategi, særkende og livet på øen.

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Bornholm har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Indbyggerne nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer.

Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller. Lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og området er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter.

Det er aldrig længere væk, end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du finde gode råd om livet på øen.

Du kan læse om Bornholm på forskellige lokale informationssider.

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Det handler om liv

Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv.

Bornholms Hospital er Region Hovedstadens mindste hospital og har et stærkt fællesskab på tværs. Medarbejderne får en bred faglighed, hjælper hinanden og er i tæt dialog med specialister i resten af Region Hovedstaden.

Du får rig mulighed for at udvikle dig og tage ansvar. Bornholms Hospital er et udviklingshospital. Som Digital Ø tilbyder Bornholms Hospital telekonsultationer med Regionens specialister, så patienter ikke skal rejse.

Hos Bornholms Hospital er det patientens situation, der styrer forløbet. Både i hvad hospitalet gør, og hvordan det gør det.

Kom og vær med til at forme Bornholms Hospitals fælles fremtid og behandlingstilbud til bornholmerne. Omgivelserne er som skabt til et moderne fritidsliv. For dig og familien. Med korte afstande, natur og et moderne fællesskabsorienteret nærmiljø, der kalder på en aktiv fritid. Bornholms Hospital tilbyder fleksibilitet og et job, der giver mening. For dig, dine kollegaer og patienterne.

Fakta
  • Bornholms Hospital er et af Region Hovedstadens akuthospitaler
  • Bornholms Hospital har mere end 600 imødekommende medarbejdere, der hjælper øens 40.000 indbyggere, 600.000 turister og Folkemødedeltagere
  • Bornholms Hospital har 100 sengepladser, 7.500 indlæggelser og 50.000 ambulante besøg om året. Hvert år strømmer 1,3 mio. blodprøver gennem hospitalets laboratorie. Bornholms Hospital er landets mindste og hyggeligste fødested med 300 årlige fødsler
Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen.

Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.

Yderligere information om ansættelsesområdet kan findes på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på Region Hovedstadens hjemmeside.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 20.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Region Hovedstaden
Location Icon
Adresse 3700 Rønne
Calendar Icon
Kontaktperson Jeanette Rønne Egeskjold
phone Icon
Telefon 3867 1231
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

3700 Rønne

Se større kort